Starter med et hmm. For hvad er planen egentlig med min blog?
Jo, planen er at skrive. Skrive mig ud af de ting i mit liv som godt må være anderledes. Lidt ligesom at skrive en ubehagelig drøm ned i håbet om at så holder underbevidstheden den ude fra det tidspunkt – så man aldrig skal drømme lige den ubehagelige drøm igen.
Hmm igen. Sådan en blog kan jo bruges til meget. Den kan blive både fin og fornuftig og poetisk og praktisk og virkelig give mening – om ikke for andre så for bloggeren selv, men kan også ende med at blive fyldt op med alt muligt skrammel. En holdeplads for døde tanker og uforløste drømme.
Jeg nævner i flæng. Kattebilleder. Opskrifter. Indretningsbilleder. Børnebilleder. Og alle mulige andre nok så fortrinlige ting, som er fint at fylde sin tid ud med når hullet der er tomt skal fyldes. Andet kan måske også gøre det. Jow jow. Jeg nyder skam både katte-, børne-, og indretningsbilleder fra tid til anden.
Det er nu alligevel ikke det jeg vil fylde den her op med. Lidt løs snak om ting jeg synes er interessante eller som fylder i mit liv. Tankemylder på skrift. Søvnløse timer på skrift. Frygt. Håb. Ideer.
Kan mærke at meningen er, at det skal give mening. Jeg bor ikke som en af mine foretrukne bloggere midt i en skov i Nordsverige. Jeg bor såmænd i forstadsdanmark. Lige midt i middelmådigheden og den lurende utilfredshed. Der hvor den indre svinehund med jævne mellemrum bjæffer hørligt. Midt i mellem ligusterhække som max må være 180 cm. høje i skel for det har bestyrelsen og husordenen bestemt. Og det med hækken er mig det samme. Om den er 180 eller 184,5 er mig inderligt ligegyldigt.
Det her er min version af at bo på landet. Jeg har en drøm om at flytte et sted hen hvor skellet til naboerne udgøres af afstand. Men foreløbig bliver det ved drømmen. Jeg skal tage hensyn til andre end mig selv, nemlig min søn. Hans trivsel med kammerater og god skolegang et sted han er tryg ved er lige nu vigtigere end mit behov for afstand og ro.
Så derfor bor vi her. En lang række af omstændigheder og delvis frivillige valg har parkeret os her. Og her er fint for nu.
Det er her mit udgangspunkt er. Her mit liv leves. Her vi spiller Minecraft og Ludo og spiser macncheese og spidskål – for det usunde skal opvejes af det sunde. Her vi fejrer fødselsdage og ser årstidernes skiften. Ikke så storslået som Nordsveriges skove eller bjergene i Himalaya. Men godt og trygt og et fint sted at have sin barndom. Og mig? Jeg kigger på og følger med. Og tænker. Mange tanker. Og det er dem der bliver plads til her på dig lille blog.
#premiere,#blog,#hererjegagtig
Urbaniteten 